Mens jeg læste til pædagog, var jeg i praktik i en SFO. Der lavede jeg mange projekter i det kreative værksted.
Jeg opdagede, at jeg kunne styre, om børnenes kreative idéer skulle boble eller begrænses. Det var altafgørende, hvordan jeg reagerede på børnenes idéer.
Hvis et barn kom og foreslog, at vi skulle bygge en borg i tvebakker kunne jeg enten sige:
”Vi har ikke nogen tvebakker, og det sviner” eller
”Det lyder spændende. Kan vi bygge det med andet end tvebakker, eller skal vi købe nogen til i morgen, så vi kan prøve det?”
Samtidig iagttog jeg hvordan det kreative værksted ofte handlede mere om at producere pæne ting end om at lære.
Reolerne bugnede af præfabrikerede æsker, fuglehuse og lysestager, som børnene blot skulle male, og så var de færdige.
Der var ikke den store læring og samtidig var æskerne svære at konkurrere med, fordi de altid blev meget flotte (i børnenes øjne).
I Den Kreative Afdeling arbejder jeg på at gøre børnenes kreativitet mere procesorienteret, modig og eksperimenterende.
Om Kirsten Trøllund Boye
Jeg er uddannet innovativ pædagog og kunsthistoriker.
Jeg har praktisk erfaring fra børnehave, skole- og fritidsordning, ungdomsskole og fra mit arbejde som kunstformidler for børn på ARoS.