“Det er ikke pænt!”
Den sætning har jeg hørt mange gange fra børn som kreativ pædagog og underviser. Barnet, der siger sådan, er trist og skuffet over sin egen tegning. Nedstemt over hvordan tegningen ser ud. Måske har barnet tegnet i lang tid – måske har det kun sat en streg, som bare blev helt forkert.
“Pænt” er målet for mange børn, når de tegner. Men hvad mener de egentlig med “pænt”?
Det skal vi spørge dem om. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan finde ud af, hvorfor barnet ikke synes, dets tegning er pæn. Nogle børn har svært ved at sætte ord på, hvad de mener med ”pænt”. Andre børn kan godt.
De to typiske svar, som jeg får, når jeg spørger børn, er:
- ”Det ligner ikke”.
- ”Det ser ikke ud, som den her tegning”, mens barnet peger på et andet barns/pædagogs tegning eller et kopiark.
Visuel realisme
Når barnet siger ”Det ligner ikke”, er det fordi barnets mål er, at få tegningen til at ligne noget fra virkeligheden. At tegne så det ligner (ligesom et fotografi) kalder man for visuel realisme. Visuel realisme har også været målet for de store kunstnere gennem historien helt indtil fotografiapparatet blev opfundet i 1800-tallet. Derefter mistede det sin betydning. For når fotografiapparatet kunne gengive virkeligheden så præcist, blev det overflødigt, at maleren kunne det samme. Derfor begyndte kunstnerne at male abstrakt. Lysten til at kunne tegne, så det ligner, lever dog stadig hos mange børn endnu. Det kræver øvelse og tid at lære at tegne, så det ligner. Og fordybelsen i at lære at mestre tegnehåndværket bliver ofte udfordret af, at barnet føler sig dårlig. Derfor stopper mange børn med at tegne, når de er 8-10 år, ifølge tegnelærer Betty Edwards. Lær mere om barnets tegneudvikling i min podcast ved at klikke her.
Sammenligning
Børn sammenligner sig med hinanden, og det gælder selvfølgelig også indenfor tegning. Der kan nemt være en ”rigtig” måde at tegne på i en kultur. Fx er det i min datters børnehave meget forkert at tegne kruseduller. Det er kun noget babyer gør. Den ”rigtige” måde at tegne på, kan være den måde en pædagog tegner på eller et populært barn. Ofte er det ikke noget børnene italesætter af sig selv, men en holdning der opstår ved et tegnebord. Det kan også den tegneserieagtige måde, som tegneren af kopiarkene har tegnet på, der bliver målet (Er du i øvrigt også træt af kopiark? Så download mine gratis fantasi-ark her.). Ligesom visuel realisme kræver det øvelse at lære at tegne, som en anden gør det. Når jeg møder børn, som gerne vil tegne som en bestemt, viser jeg dem altid forskellige kunstneres måde at tegne på. Picassos stregtegninger, Asger Jorns kruseduller, Kristian Von Hornsleths farveklatter osv. Vi taler om de forskellige måder at tegne og male på. At det er let at genkende fx Picassos stregtegninger, fordi det er hans helt egen måde at tegne på. Og det er ret sejt – også selvom det ikke ligner virkeligheden!
Det er givende for barnet at tegne
Selvom barnet får lyst til at droppe tegningen, fordi den ikke er pæn (i følge barnet), er der gode grunde til at støtte barnet i at blive ved med at tegne. Når barnet tegner, er det en anden måde at kommunikere på end når barnet snakker. Derfor er nogle ting lettere at kommunikere med en tegning end med sproget for barnet.
Kommunikationen i tegningen har to sider:
1. Fra barnet og til omverden
Ved at tegne viser barnet sin forståelse af den verden, som barnet lever i. Dvs. de ting barnet tegner på papiret, er de ting, som fylder i barnets bevidsthed. Tegningerne er på den måde en indgang for os voksne til at se, hvad der rør sig indeni barnet.
2. Fra barnet til barnet
Barnet bearbejder også sine oplevelser, stemninger m.m. gennem tegning. Tegningerne bliver en måde at undersøge og genbesøge oplevelsen på – en måde at “lufte ud” mentalt.
Læs mine 3 råd til, hvordan du kan støtte dit barns tegnelyst her.