Vidste du, at din måde at tegne med dit barn på er afgørende for barnets tegneudvikling?
Når barnet tegner undersøger det tanker, følelser, former og bevægelser, som det har set i virkeligheden og i fantasier. Finmotorikken udvikles, og derudover har tegning den fordel, at man altid har blyant og papir ved hånden, så det er nemt at komme i gang med.
Indlægget bygger på litteratur af professor John Matthews og tegnelærer Betty Edwards samt mine egne praktiske erfaringer med at tegne med børn i alderen 1-18 år.
3 måder hvordan du sikrer at du udvikler dit barns tegnelyst
1) Tilpas din tegnemåde til barnets:
Barnets tegnemåde ændrer sig gennem barndommen. Hvis dit 2-årige barn tegner vilde kruseduller, skal du også tegne krudseduller.
Hvis du tegner meget anderledes foran barnet, kan det tro, at det er den rigtige måde at tegne på og derfor miste lysten, når det ikke kan tegne superhelte med samme sikre streg som far.
2) Anerkend barnets frie tegnemåde:
Når barnet tegner uden voksenindblanding tegner barnet verden, som det oplever det og med de informationer, som barnet synes er vigtige at vise. Dvs. at når barnet eksempelvis vil tegne et bord, tegner det bordpladen set fra oppefra, fordi barnet på den måde kan vise, at barnet ved at bordpladen har vinkelrette hjørner.
Hvis barnet i stedet tegnede bordpladen i perspektiv ville de vinkelrette hjørner ikke være direkte synlige. På den måde fortæller barnets tegning meget om, hvad barnet finder betydningsfuldt. Mange børn og voksne stræber efter at lave tegninger, der ligner virkeligheden mest muligt.
I eksemplet med bordet vil det betyde, at bordpladen tegnes i perspektiv med realistiske proportioner. Den stræben efter visuel realisme gør, at mange børn i 9-10 års alderen mister tegnelysten, fordi deres tegnefærdigheder ikke kan leve op til deres forventninger om, at det skal ligne virkeligheden, som vi ser den.
Udover at visuel realisme ofte er en stopklods for tegneudviklingen, sletter det barnets unikke og charmerende tegnemåde og mulighed for at udtrykke verden, som barnet oplever den.
3) Deltag nysgerrig og undersøgende:
Barnet har behov for samspil med andre for at udvikle sine tegnefærdigheder. Den voksnes indblanding kan være alt fra et smil eller samtale til aktiv deltagelse i tegningen. Det er vigtigt at dialogen er undersøgende i stedet for definerende – når barnet kommer og viser en tegning kan du spørge ‘Vil du fortælle mig om din tegning?’
På den måde får barnet mulighed for at fortælle sine tanker bag tegningen i modsætning til, hvis den voksne siger ‘Flot løve du har tegnet’. Måske var det slet ikke en løve, barnet har tegnet. Den voksne kan deltage aktivt ved at tegne sammen med barnet og inspirere barnet til at eksperimentere med tegningens rammer: hvis der fx ligger lidt havregryn fra morgenmaden på bordet, kan den voksne lægge det på tegningen og ‘forme’ grynene.
På trods af at du har andre erfaringer end barnet skal du være åben overfor, at du også kan lære noget, når I tegner sammen.
Med andre ord skal du give barnet frirum til at kommunikere gennem tegning på sin egen måde. Hvis du forholder dig anerkendende, åben og nysgerrig, når dit barn tegner, giver du barnet de bedste forudsætninger for at udtrykke sig kreativt gennem tegning.
Hej Kirsten
Tak for denne blog, hvis vejret er til det skal min 3-årige da tegne med vand i morgen. I forhold til dette indlæg vil jeg høre hvad man gør når ens barn beder om at man tegner noget til dem – f.eks. en kat eller en blomst?
Jeg ser frem til at læse flere indlæg.
Hej Hanne
Tak for dit spørgsmål og interesse. Dejligt at I vil lave vandtegninger i morgen. Hvis din 3årige beder dig tegne en blomst fx., foreslår jeg, at du starter med at spørge om, hvordan en blomst ser ud, og at I kan hjælpes ad med at tegne de forskellige dele. På den måde tegner I ud fra barnets forestillinger om en blomst, og barnet tegner en stor del af blomsten. Når du tegner din del af blomsten foreslår jeg, at du tegner mere upræcist end du plejer, for at dit barn ikke føler, at dine dele er ‘bedre’ end barnet.
God fornøjelse i morgen:)
Vh. Kirsten
Hej Kirsten.
Jeg forstår din pointe med at spørge ind til tegningen, når barnet kommer og viser den. Men min dreng siger tit: “Se, jeg har tegnet et dinosaurus” – og så er der bare nogle kruseduller (han er knap 3 år). Jeg vil ikke lyve for min dreng, så selvom jeg har lyst, så jeg har svært ved at sige: “det kan jeg godt se, sikke en flot dinosaurus”, men omvendt vil jeg også gerne anerkende, at han mener det er en dinosaurus, og at det er sådan han tegner en dinosaurus nu? What to do..
Hej Christina.
Tak for din mail. Dejligt at du engagerer dig i din søns tegninger!
Når din søn kommer med den næste tegning, foreslår jeg, at du spørger ind til den uden at vurdere om det ligner en dinusaurus eller ej. Fx ‘har den en hale?’, ‘hvad hedder den?’, ‘hvad kan den godt lide?’. På den måde udvikler du dit barns fantasi og I skaber sammen en fortælling om dinusaurussen.
Nyd at din dreng tegner uden at være begrænset af, at det skal ligne virkeligheden og vær fantasifulde sammen.
Vh. Kirsten
Når mit barn kommer og viser noget og jeg måske synes det mest ligner en krusedulle, så udpeger jeg ting som jeg tænker kan ligne dele af det barnet kommer og viser. Feks: “er det Jamen? Jeg kan godt lide at den har en flot lang hale. ” så man på den måde udpeger styrker frem for svagheder ved tegningen. Der er altid noget som ligner det barnet har tegnet. Nogle gange skal man blot bruge lidt ekstra fantasi for at gennemskue det
Jeg står af allerede med overskriften. Nu er der altså en rigtig og en forkert måde at tegne med sit Barn!
Hej Karen
Tak for din kommentar. Mit indlæg er velmenende råd til, hvordan vi, som forældre, kan hjælpe barnet med at udvikle og fastholde sin tegnelyst, da jeg alt for ofte har oplevet, at børn er stoppet med at tegne, fordi de følte, at den eneste rigtige måde at tegne på, var at få det til at ligne.
Overskriften er valgt for at fange interessen, da det er vigtigt for mig at videreformidle min faglige og praktiske viden om at tegne med børn.
Vh. Kirsten
Hvad angår det med rigtige og forkerte måder at være forælder på, opfatter jet det mest som en lektie i ikke at sætte barnets kreativitet unødigt i bås. Niels Hausgaard siger det egentligt meget godt: https://youtu.be/0VT0Nh_6xFk
Hej
Min datter på 5 1/2 vil ikke rigtig tegne – kun enkelte ting som en blomst, et træ eller firkanter/cirkler med mønstre i. Jeg kan se, at pædagogerne i hendes børnehave ofte tegner et forlæg til børnene (også de store børn) som de så ‘bare’ skal farvelægge… og herhjemme virker min datter så usikker på sig selv, så hun altid vil have, at jeg skal tegne en prinsesse fx. Som hun så farvelægger… jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det er fordi hun har vænnet sig til at få tegnet forlæg i børnehaven, og jeg er ked af, at hun ikke tror, hun selv kan.
Jeg synes jeg gør alt, hvad jeg kan for at opfordre hende til at tegne selv – og roser hende til skyerne, når hun tegner bare en lille ting selv… men hvad kan jeg mere gøre? Skal jeg nægte, at tegne FOR hende, eller blive ved med at hjælpe…
Mvh Karen
Hej Karen
Tak for dit spørgsmål, som vi ved mange andre også er udfordrede af. Derfor har jeg svaret i en video, som ligger på vores Facebook-side.
Jeg håber mine råd kan give din datter mere tegnelyst, og vil gerne høre hvordan det går.
Vh. Den Kreative Afdeling, Kirsten
Hejsa
Tak for er super godt og informativt indlæg! Min datter på 4 år er ikke meget for at tegne selv – hun er meget perfektionistisk og bliver virkelig gal, hvis tingene ikke ser ud lige præcis som hun havde tænkt dem (som de er i virkeligheden). Hun vil helst male i malebøger eller jeg skal tegne ting til hende.
Jeg var selv præcis lige så perfektionistisk som barn og forsøger virkelig at hjælpe hende til selv at tegne og jeg roser hende når hun endelig gør det. Men hvordan pokker får jeg hende til at tegne som alle andre små børn? Hun er jo kun 4 år og burde bare tegne skæve, skøre og dejligt finurlige ting og sager 🙂
Hej Agathe.
Tak for din kommentar. Vi er glade for at du kunne bruge indlægget til inspiration, og at det har sat flere tanker igang mht. Din datter.
Har tre ideer, du kan afprøve:
– Inspirer din datter til at tegne ting fra fantasiens verden, der ikke ser ud på en bestemt måde. I kan starte med at snakke om fantasidyr og gennem dialog finde på et, som hun efterfølgende tegner.
– Skift tegning ud med noget andet (fx collage) hvor hun ikke har de samme forestillinger om, hvordan det skal se ud.
– Lav automat-tegning som action-paiting (se blog) eller hvor hun tegner løs med lukkkede øjne.
Det vil være spændende at høre tilbage fra dig, hvordan foreslagende virker.
Vh. Den Kreative Afdeling
Jeg kan se hvad du mener men jeg har eksempelvis alle dage drømt om at kunne tegne virkelighedstro. Jeg har øvet mig og da jeg for mange år siden tegnede med min nevø (eller lavede andre ting) kunne han godt finde på at spørge om jeg ikke ville gøre det for ham for “du er meget bedre”. Til det svarede jeg at jeg var ældre end ham og også havde øvet mig meget. Jeg ville nemlig gerne opmuntre ham til at tro på at man kan hvad man vil men det kræver arbejde/træning og der er ingen grund til at give op.
I dag er han en knag til computerspil, klarer sig godt i skolen og jeg håber at det bl.a. skyldes mit beskedne bidrag om at man kan hvad man vil men det kommer ikke af sig selv.
Det kan jeg jo se på mine tegninger da jeg begyndte at bruge tid på dem.
Hej Kirsten.
Selvom dit blogindlæg her er over et år gammelt, er det ikke desto mindre meget relevant for mig, og jeg håber du kan give mig et godt råd. Jeg har en dreng på lidt over 3 år, og jeg kan simpelthen ikke få ham til at tegne! Jeg kan nærmest ikke engang få en blyant i hånden på ham, og når det endelig lykkedes giver han op og beder mig om at tegne. Jeg er selv pædagog, og jeg prøver virkelig at opmuntre ham, anerkende alt hvad han gør, guider ham, og forsøger at finde på alle mulige aktiviteter for at få ham igang, men lige lidt hjælper det. Jeg kan se at han på disse områder ikke er aldersvarende, og det bekymrer mig. Egentlig vil han gerne lave kreative ting som perler, modellervoks og er også begyndt at interessere sig for at klippe, og hans finmotorik fejler intet. Men ligeså snart det kommer til en tusch, blyant eller pensel, så giver han op og vil slet ikke prøve. Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal stille op længere. Har du nogle gode råd?
Hej Michelle
Tak for dit spørgsmål. Jeg er glad for, at du tager din søns tegneglæde seriøst og gerne vil arbejde konstruktivt med at få den tilbage. Jeg skrev indlægget, fordi jeg har erfaret, at der er mange børn, som mister tegnelysten af forskellige årsager. Derfor er jeg også sikker på, at mange forældre kan få gavn af at høre mine forslag til dig.
Jeg har optaget mine forslag til dig her (https://www.youtube.com/watch?v=cs2nHlqixpo), hvor jeg også demonstrerer 4 alternative måder, hvorpå din søn kan øve sit tegnehåndværk, uden at det inkluderer papir og blyant.
Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvordan det går – hvad virker, og hvad virker ikke?
De bedste hilsner
Kirsten